• OVERBLIK: De længste straffe for økonomisk kriminalitet

    المصدر: BDK Borsnyt / 11 ديسمبر 2024 23:05:38   America/New_York

    Torsdag afsiger Retten i Glostrup dom i sagen mod Sanjay Shah. Anklagerne har bedt om den maksimale straf, fængsel i 12 år. Her er de øvrige hidtil hårdeste domme for økonomisk kriminalitet siden 2009: * Ni år til Irene Ellert, der i februar i år af Københavns Byret blev dømt for hvidvask for 26 milliarder kroner i forbindelse med konti i Danske Banks filial i Estland. Hun ankede til landsretten. * Otte år til Anthony Mark Patterson, der i marts i år i Retten i Glostrup tilstod medvirken til bedrageri med refusion af udbytteskat. Beløbet var cirka 8,5 milliarder kroner og forsøg på yderligere en halv milliard. * Syv år til Naveed Anwar, der var den hovedtiltalte i en sag om en fakturafabrik i "Operation Greed". Dom om blandt andet medvirken til unddragelse af skat og moms blev afsagt af Københavns Byret i august 2022. Den er under anke i landsretten. * Syv år til Lars Nørholt, stifteren af virksomheden Hesalight, i Højesteret i 2019 for bedrageri for cirka en halv milliard kroner samt mandatsvig og andre lovovertrædelser. * Syv år til Stein Bagger begik svindel for cirka 800 millioner kroner i IT Factory, afsagt af Retten i Lyngby i 2009. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/indland/overblik-de-laengste-straffe-for-oekonomisk-kriminalitet
شارك على،